Glas - teknisk info

Hvilket glas skal man vælge til sin glasvæg?

En glasvæg kan bestå af f.eks. et enkelt lag hærdet floatglas, hvor lydkrav og glassets størrelse bestemmer glassets tykkelse. Glas hærdes ved en proces, hvor det bages og derefter nedkøles med luft under tryk. Dette medfører, at glasset får en brudstyrke 7 gange højere end før hærdning. Glasset kan samles lodret med enten et fugebånd, en fuge eller en sprosse.

 

Herudover kan man vælge at bruge lamineret lydglas til sin glasvæg for højere lydreduktion eller at bruge brandglas, der kan imødekomme diverse brandkrav. Du er altid velkommen til at kontakte Triplan og få rådgivning om valg af glastype. 

 

Her finder du:

Glasindustriens vejledning om fuldglasvægge

Glasindustriens vejledning - lamineret glas, mange varianter

Glasindustriens vejledning om lamineret sikringsglas

Glasindustriens vejledning om sikringsglas 

 

Sikkerhedsglas

Husk at bruge den rigtige type sikkerhedsglas - og at sikkerhedsglas skal afmærkes for at minimere muligheden for, at personer ved uopmærksomhed kolliderer med glasset.

 

Læs mere om sikkerhedsglas i bygningsreglementets vejledning om glaspartier, glasflader og værn af glas i bygninger.

  

 


Spontangranulering.

Spontangranulering - når hærdet glas pludselig går itu 

Optræder der i det hærdede glas såkaldte nikkelsulfid-indeslutninger (NiS) – mikroskopiske blærer, dannet under glasfremstillingen – kan volumenforøgelse ved faseskift i nikkelsulfidet få glasset til at eksplodere i en spontan granulering. Faseskiftet fremmes af høje temperaturer. For at minimere risikoen for spontan granulering varmetestes hærdet glas derfor på fabrikken ved at gennemgå en kontrolleret opvarmnings- og afkølingscyklus (Heat soak - test) iht. DS/EN 14179 


Kilde: Glasfakta - Termisk brud

Brud i glas

Brud i glas kan både være produktionsbestemte eller forårsaget af menneskelige fejl i håndteringen, eller der kan være tale om brud, som vi ikke har umiddelbar indflydelse på, og som indtræffer efter monteringen. Mange af brudtyperne kan forhindres med fornuftig produktion og håndtering af glas og ruder. 

 

Mekaniske brud

Hvis der er tale om stød til kanten, vil der typisk være kantafskalninger, der hvor stødet er sket. Brudmønstret vil være kantede forgreninger, og antallet af forgreninger vil afhænge af den kraft, der har ligget i stødet. 

Brud i forbindelse med monteringen kan opstå ved meget store ruder, der trækkes på plads med sugekopper og derved ophober store spændinger, der med tiden vil få glasset til at bryde. Hvis ruderne understøttes med forkerte størrelse bæreklodser, eller hvis disse er placeret forkert, vil ruden også gå i stykker. Her er brudmønstret som oftest mindre revner, der udspringer omkring klodserne, men normalt uden afskalninger.

 

Klimatiske brud

De klimatiske brud dækker over to forskellige brudtyper. Den ene er forårsaget af varierende temperatur og lufttryk under og efter produktionen (interne laster), mens den anden er forårsaget af temperaturforskelle i glasset (termiske laster).

En af de bedste muligheder for at minimere risikoen for de ovennævnte brudårsager er en pæn kantkvalitet. Ved blot mindre afskalninger eller skærekanter med grove ridser på kanten bliver glassets styrke nemlig væsentlig nedsat, og dermed øges risikoen for brud.

 

Spontant brud i hærdet glas

Som oftest er det monteringen, der enten lader metal komme i berøring med glasset, eller at glasset vrides på plads over en skæv skinne. Men det til trods bliver der ofte dømt nikkelsulfid-forurening, som opstår under produktionen, og som kan resultere i, at kernen, efter hærdeprocessen, udvider sig. Spændingerne fra den voksende kerne overstiger glassets styrke, og får glasset til at bryde.

 

For at kunne afgøre om der er tale om en reel nikkelsulfid-reaktion, bør man dog gennemføre en udredning, der fuldstændig afdækker forholdene. Først og fremmest skal konstruktioner og montering vurderes. De tilbageværende glaspladers kantkvalitet spiller også en stor rolle for styrken. Herefter findes brududspringet, der er formet som et par sommerfuglevinger omkring kernen. Hvis disse kan findes, vil der i det lige stykke mellem vingerne være en lille kerne af nikkelsulfid. Det er dog en lille størrelse, vi her taler om, ikke større end ca. 0,02 mm. Men en efterfølgende kemisk analyse kan fastslå, om der er tale om en nikkelsulfidkerne eller ej.


Kilde: Glasmagasinet Transparent 2/2005 - Glasindustriens magasin til information og inspiration

 

 

Læs mere om skader på glas her

 

 

Til toppen

Til toppen