Triplans historie - Fra Triva til Triplan
1946
Triva grundlægges i januar 1946 af de tre unge pladesmede Erling Jensen, Louis Jensen og Aage Andersen som ejere og partnere. Alle tre er udlært på Vølund Smede- og Maskinfabrik, som bl.a. producerer industrivaskemaskiner og arbejder med olierede og rustfri tyndplader.
1952
For at realisere de mange forskellige opgaver udvikler Triva egne maskiner. Udover de mange forskelligartede smedeopgaver begynder der nu også at være en efterspørgsel efter Trivas egen-producerede maskiner. I 1952 lancerer Triva den første egen-producerede serie af håndbetjente lamelstansemaskiner, som sælges igennem mange år.
1954
Med flere ansatte og opgaver af større og mere kompliceret art, forandrer Triva sig gradvist fra at være en traditionel smede- og ventilationsvirksomhed til at blive en udvikler af tyndpladeprodukter og maskinanlæg til klipning, stansning, valsning samt efterbearbejdning af disse. I 1954 udvikler Triva den første mekanisk drevne lamelstansemaskine med hurtigt udskiftelige værktøjsenheder.
1957
I 1957 bygger og monterer Triva Brorfelde-observatoriet Schmidts kikkertkuppel. Observatoriet blev taget i brug i 1953 og fungerede indtil 1996 som aktivt observatorium. I DR´s julekalender "Julestjerner" fra 2012, spiller Brorfelde observatoriet en stor rolle som omdrejningspunkt for handlingen.
1961
Trivas erfaringer med fremstilling af tyndprofil-materiale på selvudviklede valsemaskinanlæg fører til produktion af millioner af meter aluminiumsprofiler til de første termovinduer i 60’erne. Triva udfører facadebeklædningsopgaver, bl.a. til det nye Rigshospital fra 1961 til 1962.
1967
I årene 1966-67 begynder Triva på at udvikle en stålkonstruktion for et flytbart skillevægsystem. Hensigten er at finde en erstatning for de traditionelle faste finerede/spartlede vægge. Kriterierne for systemet er, at det skal være nemt at installere, stabilt men samtidigt fleksibelt og økonomisk. For-producerede paneler og tilbehør skal nemt kunne hænges op.
1968
Gennem en fire til fem-årig periode bliver basis-systemet udviklet og tilpasset til den fulde tilfredshed for arkitekter og installatører. Herefter bliver det udvidet med mere end ti forskellige designede vægsystemer, som alle kan kombineres og udskiftes til talrige variationer. Trivas flytbare skillevægssystemer bestilles af mange inden- og udenlandske arkitekter og byggefirmaer.
1975
I årene omkring 1975 blev der gennemført brand- og lydklassificering på mange forskellige vægtyper. Triva får efterhånden en stor viden omkring brandvægge - en viden som ligger til grund for dagens store udbud af lyd- og brandklassificerede vægge.
1983
Triva dækker med overtagelsen af tilstødende grunde nu Industriskellet 12-18. Der opføres yderligere to nye haller, og der rådes nu over fire produktions- og lagerhaller med tilstødende administration.
I 1988 introduceres Triplan som varemærke.
Triva overgår fra, igennem mere end 20 år, at have været en anonym underleverandør af skillevægge til at markedsføre sit eget varemærke.
1992
Igennem en lang årrække er Triplans kontorvægge blevet videreudviklet med henblik på at opnå en hurtig og præcis montage af enhver håndværker uden brug af dyrt special-værktøj. Nigerian National Petroleum Company vælger Triplan kontorvægge til deres nye hovedkontor i Lagos. Triplan leverer 10.000 m² kontorvægge som problemfrit bliver monteret af lokale folk.
2001
Triplan starter udviklingen af en ny glasvæg, Centura. Udviklingens hensigt er at skabe en ny glasskillevæg, som matcher de mest kritiske brandkrav. Desuden etableres et nyt showroom for Triva GmbH i Düsseldorf. Triplan råder nu over permanente showrooms i Luxembourg, London, Antwerpen, Düsseldorf og Ishøj.
2008
Lancering af program for rågipsvægge. Programmet udbygges konstant, Triplan opnår markedets hurtigste leveringstider og har direkte salg til danske håndværksmestre.
2011
Triplan eksperimenterer med udvikling af nye vægsystemer, der imødekommer høje krav til montagevenlighed, transport og design. Vi afholder en vellykket workshop-dag, hvor kunderne
kan se produktion, showroom og produkter.
2012
Klaus Groth Larsen udnævnes til administrerende direktør.
2013
Triplans TP Lite Fuldglasvæg produceres nu i aluminium med 2-delt bundskinne og en 50 mm smal T-formet alu-dørkarm med smigsamling, der let kan monteres på pladsen.
Reaktionen fra håndværksmestre og montører verden rundt har været overvældende positiv: Meget enkel at sætte op og ukompliceret karmmontage. Let at opnå en flot finish.
Triplan har her en fuldglasvægsløsning der imødekommer markedets krav til både design, montage og priser. Triplan udvikler nyt brandvægs-system TP Fire i et slankt og elegant stålrammesystem. TP Fire overholder samtidig de højeste krav til brand og æstetik. Der investeres i automatisk saveanlæg og bearbejdningsmaskine, og Triplan har en smedeafdeling specialiseret til produktion af TP Fire stålprofiler og alu-komponenter.
2015
Triplan indfører nyt produktions- og lagerstyrings-system. Vi har inden for kort tid sporbarhed på visse produktgrupper og står over for ISO 9001 Kvalitetsstyring. Vores TP-serie består med produktet TP Acoustic nu af både brand-, akustik- og fuldglasvægge.
2018
2021
Triplan er stadig den dag i dag en 100 % danskejet virksomhed med al produktion i Danmark, og Triva / Triplan kan i 2021 fejre 75 års jubilæum.
Vi har udviklet TRIPLAN LITE® glasvægsserien, et enkelt system med både brand- og lydegenskaber. Vi leverer glasvægge til nogle af de største og mest prestigefyldte byggerier og har sideløbende en stor produktion af stålprofiler til byggeriet.
2023
Triplan leverer stålprofiler via Danmarks førende trælaster og forbereder en fremtid med nyt moderne domicil i Ringsted. Vores mål er at være på forkant med udviklingen med alt hvad vi laver. Hver gang.
Triplan-systemerne anvendes af mange virksomheder verden over:
Barclay Bank, Nottingham, UK
British Aerospace, London, UK
Carlsberg, København, Danmark
Ericsson, Warszawa, Polen
Daimler-Benz, Bremen, Tyskland
Coca-Cola, Warszawa, Polen
DHL Cargo Center, Frankfurt, Tyskland
ESSO Petroleum, UK
Black & Decker, Istanbul, Tyrkiet
German Airbus, Hamborg, Tyskland
Air China, Beijing, China
A.P. Møller Hovedkontor, DK
BEC, Roskilde, DK
Telefonica HQ, Madrid, Spanien
Vestas, DK
Freshfields Bruckhaus Deringer, UK
L'Oreal, Suzhou, Kina
Nokia, Helsinki, Finland
Metronome, København, Danmark
Ogilvy & Mather, Canary Wharf, UK
Rank Xerox, Helsinki, Finland
DEC Digital Electronic Corp. ,Rusland
Philips Electronics, London, UK
Mærsk Medical, Danmark
Biogen, DK
Centre f. Government Affairs of State Council, Beijing, China
Company House, Odense+Kolding, DK
DR-Byen, Ørestad, DK
Shell, Aberdeen, UK
Deutsche Bank, London, UK
Daimler-Chrysler (Mercedes), Dubai UAE
Nissan, Dubai UAE
Siemens, Helsinki, Finland
3M, Zwijndrecht, Belgien
BBC, London, UK
Agfa Middle East, Dubai, UAE
Royal Saudi Airforce, Jeddah, Saudi Arabien
Saudia - Saudi Arabia Airlines, Jeddah, Saudi Arabien
Lego, DK
Novo, Kalundborg, DK
Operahuset, Oslo, Norge
Taiba HQ, Medina, Saudi Arabien