Skræddersyede fuldglasvægge - CASA A/S Domicil
Eksklusiv arkitektur med specialdesignede glasvægge
CASA´s nye domicil ligger smukt ved havnen i Horsens og består af et nybygget kontorhus og det gamle stykgodspakhus.
Arkitektonisk bindes de to bygninger sammen af det samme valg af materialer, brugt på hver sin måde.
Stykgodspakhusets gamle trækonstruktion står intakt med alle sine søjler og spær, i smuk kontrast til en let komposition af møderums-bygninger i midten af det store rum. I det nye kontorhus integreres stålpladerne i glasvæggene.
Triplan har designet og udviklet stålkassetterne specielt til Stykgodspakhuset, og de er pulverlakeret i samme farve som karme og profiler. Den bærende konstruktion i møderummene er holdt fri af glasvæggene og står som slanke sortmalede stålsøjler – en moderne pendant til de kraftige gamle tømmerkonstruktioner.
I det nye kontorhus integreres de sorte stålplader i glasvæggene, så sammenhængen mellem den nye og den gamle bygning understreges ved samme valg af materialer. Triplan har derfor videreudviklet TP Lite
glasvæg-serien – glasset i de sorte rammer suppleres med sorte stålplader limet på begge sider af
glasset i samme overflade som ”facaderne” på møderummene i Stykgodspakhuset.