Inspiration





4.000 m² TRIPLAN LITE® glasvægge i kontorhuset Blixens
Årets Byggeri i kategorien Erhverv er kåret, og det blev en velfortjent præmiering af Kontorhuset Blixens i Gellerup.
- Det er et karakteristisk byggeri og et ambitiøst bud på, hvordan man kan skabe gode kontorer med åbne døre til det omkringliggende samfund.
Sådan skriver dommerkomitéen i forbindelse med kåringen af det multikulturelle hus. Og der er døre nok at åbne i det 23.000 m² store byggeri med 1.000 offentlige arbejdspladser og en række udadvendte funktioner som værksteder, café og kafferisteri - Triplan har leveret knap 4.000 m² glasvægge med i alt 253 stk. døre til kontorer, møderum og auditorier.
Læs mere om Blixens på Årets Byggeris hjemmeside her
Stueplanet er en åben struktur, der former sig som et overdækket byrum med større og mindre pladsdannelser og grønne atrier. Overalt skyder etagedæk ind og ud og skaber mindre og overskuelige rumligheder. Kendetegnende for husets atmosfære er et indeklima med behagelige lydforhold på trods af de mange mennesker, der færdes på kryds og tværs af huset. Materialer som træpaneler og strækmetalkassetter bryder lyden og suppleres af glasvægge, der understreger åbenheden i arkitekturen. Det er et hus, som inviterer til ophold og til at offentligheden indtager huset.
Triplan har designet og produceret glasvægge til byggeriet, i et godt miks af standardprodukter i glasvægssystemet TRIPLAN LITE®, og med lige præcis de specialløsninger, der skal til for at opfylde arkitektens krav til designet.
Indenfor standardsortimentet omfattes både lydglasvægge og udkragede møderum med glas fra loft til gulv. Der måtte produceres specielle skinner til de ekstra tykke glas, der skulle til for at opføre glasvægge på 4,5 meters højde, en løsning som nu indgår i Triplans standardsortiment.
Få mere at vide om glasvægssystemet TRIPLAN LITE®
OM BYGGERIET
Adresse: Karen Blixens Boulevard 7, Brabrand
Arkitekt: Arkitema Architects
Entreprenør: A. Enggaard A/S
Ingeniør: Niras
Bygherre: Aarhus Kommune
Udførelsesperiode: 2019