Inspiration






Glasvægge fra Triplan i DGNB-Guld-byggeri
Østre Landsret har i årevis holdt til i bygninger i Bredgade og Fredericiagade - nu er tiden kommet til at flytte i en ny, fremtidssikret og bæredygtig bygning. Ønsket om en mere tidssvarende og funktionel bygning for både ansatte og brugere - og en samlet adresse - har fået Østre Landsret til at rykke teltpælene op og flytte til det nye bæredygtige byggeri i Nordhavn, som er certificeret med guld efter DGNB-standarden. Det betyder, at den nye retsbygning til Østre Landsret er planlagt og opført bæredygtigt – både socialt, miljømæssigt og økonomisk
Et hus med kontraster
Bygningens funktioner er en balanceakt mellem fuldt offentlige og helt private funktioner, og det udtrykkes tydeligt i arkitekturen. Overalt i bygningen ses kontrasten mellem det åbne og lukkede afspejlet både i designet og det avancerede funktionsdiagram, der nøje skelner mellem private og offentlige områder.
Triplan fuldglasvægge på alle etager
Triplan har designet og produceret alle husets glasvægge. Med fuldglasløsningen TRIPLAN LITE® leveres både lyd-, brand- og klassiske fuldglasvægge til kontorer og møderum i et ensartet design. Øverst i huset er etagerne dedikeret landsrettens personale. Nederst i huset er der offentlig adgang til retssale mm., og der er desuden et stort cafeareal.
Al montering af TRIPLAN LITE® fuldglasvæggene er udført af DN Tømrer.
Se mere om Østre Landsret i artiklen på byggematerialer.dk her
Find mere information om TRIPLAN LITE® fuldglasvægge her
Få mere at vide om vores udvalg af døre til glasvægge her
OM BYGGERIET
Adresse: Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn
Arkitekt: Henning Larsen Architects A/S
Entreprenør: A. Enggaard A/S
Rådgiver: Norconsult A/S
Bygherre: Bygningsstyrelsen
Udførelsesperiode: 2022