Vi er flyttet til Ringsted

 

Mandag den 4. august klippede vi snoren og rykkede ind i vores spritnye lokaler i Ringsted. Ny fabrik på 10.000 m2 og tilhørende administrationslokaler – en ordentlig mundfuld. Vi har holdt fokus på vores bæredygtighedsmål hele vejen og er flyttet ind i et DGNB Sølv-præcertificeret hus med solceller på taget, genbrug af køkkener fra Ishøj lokationen, genbrugsmøbler og tæpper lavet af brugte fiskenet. Huset er fyldt med Triplans produkter – både i glas og stål.
Allerede samme dag vi flyttede ind, blev fabrikken skudt i gang, og alle er på plads. Vi glæder os til at byde kunder og samarbejdspartnere velkommen i de nye lokaler på Jordemodervej 30, Ringsted.

Tak til Vesti Olsen A/S for dedikationen til Triplan-projektet og for at skabe en fabrik, der rammer lige ind i Triplan-kernen.
Tak til alle Triplans medarbejdere for jeres energi, gåpåmod og den store indsats på tværs af afdelinger.