Glasvægge
TRIPLAN LITE | 34 - 43 dB
HJEM > PRODUKTER > GLASVÆGGE > TRIPLAN LITE

TRIPLAN LITE® glasvægsløsning uden høje krav til brand og lyd. Mere enkelt kan det ikke blive
Er der ikke høje krav til lydreduktion eller brandsikkerhed, er TRIPLAN LITE® i kategorien 34 – 43 dB den rigtige løsning.
TRIPLAN LITE® 34 - 43 dB er den helt enkle glasvægsløsning med ét lag glas, fastholdt i alu-profiler i top, bund og side og med tapede eller evt. fugede samlinger. Døre monteres i en smal T-formet alu-dørkarm, der let kan monteres på pladsen. TRIPLAN LITE® med T-dørkarme leveres med lydreduktion, som tilgodeser normale lydkrav til mødelokaler.
Se mere om TRIPLAN LITE® med lydkrav 46 - 50 dB her
Se mere om TRIPLAN LITE® med brandmodstandsevne E - EI her
Glas
Glaspartierne leveres med enkelt lag hærdet og/eller lamineret glas i tykkelser fra 10 til 21 mm, afhængig af væggens højde og det ønskede lydkrav. Samlinger i glasvæg eller glashjørne udføres som standard med 2 mm dobbeltklæbende glastape. Alternativt anvendes 5 mm fugesamling.
TRIPLAN LITE® 34 - 43 dB leveres også med smalle lodrette sprosser.
Profiler og dørkarme
TRIPLAN LITE®-profiler kan altid vælges i 30 eller 40 mm´s højde. I løsninger med TRIPLAN LITE® 34 - 43 dB kan profiler også vælges i en højde på 60 mm. Profilerne er aluminiumsprofiler med 2-delt bundskinne med en dybde på 25, 30 eller 35 mm afhængig af glastykkelse og leveres som standard pulverlakeret i hvid RAL 9010, sort RAL 9005 eller naturelokseret. Profiler og dørkarme kan leveres i andre farver og i pulverlakeret stål eller rustfrit stål.
Modulstørrelser
Døre er 40 mm massiv trædør, glasrammedøre hvor glasset monteres udenpå rammen eller 10 mm hærdet glasdør - alle med T-karm i aluminium. Døre leveres som standard M9 x 21. Kan også leveres i fuld højde og andre modulstørrelser.
TRIPLAN LITE® 34 - 43 dB kan også leveres med overblok, tophængte (pinolhængte) døre og med skydedøre.
Få mere at vide om TRIPLAN LITE® 34 - 43 dB i brochuren
Se TRIPLAN LITE® 34 - 43 dB detaljetegninger her
TRIPLAN NEW YORK®
TRIPLAN NEW YORK® er en videreudvikling af TRIPLAN LITE®, et glasvægssystem i et enkelt design med smalle gennemgående profiler i top og bund.
Få mere at vide om TRIPLAN NEW YORK® her